Spillelister

Før et slide kan blive afspillet på en skærm skal den tilføjes til en spilleliste. Spillelisterne kan tilføjes til skærme i menuen Skærm. Spillelister består af et antal slides, som spilles i den rækkefølge, de er listet i spillelisten.

Man kan sætte udgivelsesdato på spillelisterne med samme funktionalitet som under slides, men derudover er der et mere avanceret planlægningsmodul, samt muligheden for at lave kampagner, som helt overtager en gruppe af skærme i en periode.

Det er også muligt at lave delte spillelister, som gør det muligt at bruge indhold fra et område af en installation i et andet område.

Opret ny spilleliste

INDSÆT BILLEDE

Spillelistens navn

Giv gerne spillelisten et navn som tydeligt kobler den til den funktion, den har. Hvis den kun bruges på en given skærm, bør skærmens (lokationens) navn indgå i spillelistens navn, så den er nem at fremsøge. Hvis spillelisten skal være i en særlig region på en skærm med flerdelt layout, bør dette også tydeligt fremgå af navnet.

Tilknyttede slides

Her vælger man de slides, som skal indgå i spillelisten. Man kan søge i listen. Det er også muligt at tilføje spillelister til slides under redigering af et slide.

Planlægning

I planlægningsmodulet kan du lave avanceret tidsstyring af din spilleliste. Det er fx muligt at gentage et slide en gang om måneden. Det er pr januar 2026 ikke muligt at lave avanceret planlægning på slides, men kun på spillelister.

INDSÆT BILLEDE